Video : Tipsbladet
Premier League

Medie: Arsenal vil have Atletico-fløjspiller

Arsenal er angiveligt interesserede i at hente Atletico-franskmanden, Thomas Lemar, forlyder det i franske medier.

Arsenal er særdeles opsatte på at hente Atletico Madrids franske fløjspiller, Thomas Lemar, til Nordlondon. 

Ifølge den franske radiostation, RMC Sport, er Arsenal på markedet efter forstærkninger i januar-transfervinduets allersidste dage, og skal altså have identificeret Thomas Lemar som en god mulighed. 

Allerede i sommer, blev det rapporteret, at den daværende Arsenal-manager, Unai Emery, prøvede at overbevise Arsenal-ledelsen om at hente Lemar til klubben, men et skifte materialiserede sig som bekendt ikke. 

Lemar må siges at have været noget af en skuffelse i Atletico Madrid, siden skiftet fra AS Monaco tilbage i 2018. Den 24-årige franskmand har således kun scoret tre mål i 64 optrædener. 

Uafhængigt af et eventuelt salg af Lemar, er det ifølge flere medier sandsynligt, at Atletico køber Edinson Cavani i Paris Saint-Germain indenfor få dage.