Video : Tipsbladet
La Liga

Træner vred på Pione Sisto: Her er hans straf

Pione Sisto har fået sin straf for at vise tydelig utilfredshed med at blive udskiftet i sidste weekends opgør mod Eibar.

Pione Sisto blev hevet ud efter godt en times spil, da Celta Vigo mødte Eibar i La Liga, og det var danskeren alt andet end tilfreds med. Det gjorde cheftræner Oscar Garcia vred. 

Efter opgøret, som endte 0-0, sendte Celta-træneren en svada mod Pione Sisto.

- Ingen kan lide at blive udskiftet, men man skal ikke reagere på den måde offentligt. Og det skal slet ikke ske, når man tænker på, hvordan hans situation var for to måneder siden, sagde Garcia på det efterfølgende pressemøde.

Læs også:OB-boss om salg af Bashkim Kadrii: Vi har fået en meget fin pris for ham

Celta Vigo-træneren proklamerede samtidig, at Pione Sisto kunne se frem til at modtage en straf for sin opførsel, og nu er der fældet dom over danskeren, melder lokalavisen Faro de Vigo.

Pione Sisto skal betale en middag til hele truppen, og så er spørgsmålet, hvad danskeren har valgt, der skal serveres. Den tidligere FC Midtjylland-spiller tiltrak en masse opmærksomhed i sommer, da han annoncerede, at han udelukkende havde tænkt sig at leve af frugt - det er nok ikke, hvad truppen i Celta Vigo sætter næsen op efter i denne omgang.

Pione Sisto og Celta Vigo er nummer 18 i La Liga og ligger dermed til nedrykning. 

Læs også:Bo Henriksen efter nederlag på 4-2: Vores første halvleg var super

Læs også:FCK om N’Doye: Han følger planen, der er lagt for hans vinteropstart

Læs også:Efter 23 år i Silkeborg: Derfor skifter Simon Jakobsen til Hobro

Læs også:Video: Endelig skadesfri - Mikkel Duelund banker endnu en kasse ind