Video : Tipsbladet
Superliga

Tverskov om straffespark: Jeg mærkede ikke selv den store kontakt

OB fik et noget tyndt straffespark, som Sander Svendsen omsatte til scoring, og efterfølgende mente Jeppe Tverskov også, at straffesparket nok var noget tyndt.

Både OB og Silkeborg IF havde brug for tre point, da de to hold mødtes søndag i Odense, men ingen af klubberne fik, hvad de håbede på i et opgør, der endte med en pointdeler. OB var mest skuffet, for holdet var foran i kampen, mens Silkeborg var ærgerlig over OB's mål, der lignede en lille foræring. Og efter kampen fortalte Jeppe Tverskov om situationen til Sport Fyn

Dommer Sandi Putros fløjtede for straffespark i første halvleg, da han vurderede, at Silkeborg-målmand Rafael Romo boksede Jeppe Tverskov i hovedet. Men slowbilleder viste, at der ikke var meget berøring fra keeperen, der i øvrigt kom først på bolden.

Læs også:Uforstående SIF-keeper om OB-straffe: Troede, at der var frispark til mig

Jeppe Tverskov mente også, at det var et hårdt dømt straffespark.

- Jeg mærker ikke selv den store kontakt fra målmand Romo og bliver ikke ramt synderligt. Jeg tror, at den er meget tynd, men jeg tør ikke sige det, når jeg ikke har set den igen, men jeg tror, at den er tynd, sagde Jeppe Tverskov til Sport Fyn.

Læs også:Silkeborg sender OB's slutspilshåb i fryseren

Silkeborg ligger sidst med 12 point efter 23 kampe i Superligaen, og der skal et mirakel til, hvis Kent Nielsens mandskab skal redde sig i Superligaen.

OB ligger nummer ni - der er fem point op til AaB på sjettepladsen, og det ser derfor ganske svært ud for fynboerne, der før sæsonen håbede på en top seks placering.

Læs også:OB-profil trods svær start på foråret: Vi ved, vi har kvalitet

Læs også:18-årigt BIF-talent får debut: Sådan stiller OB og Brøndby op