Video : Tipsbladet
Generelle

Tidligere Roskilde-spiller om matchfixing-sag: Har intet at skjule

Nicolai Vallys har givet politiet lov til at undersøge hans spillekonti i forbindelse med matchfixing-skandalen i FC Roskilde, da han ikke mener, han har noget at skjule

Den tidligere FC Roskilde- og nuværende Silkeborg-spiller, Nicolai Vallys, fortæller til BT, at han tager det som et godt tegn, at Midt- og Vestsjællands Politi torsdag har besluttet at indstille efterforskningen af mulig matchfixing blandt spillere i Roskilde FC.

Sagen blussede op for et lille års tid siden, da den daværende FC Roskilde-træner, Christian Lønstrup, mere end antydede at nogle af hans egne spillere gamblede mod klubben.

Læs også:Lettet Roskilde-ejer: Håndteringen har været fuldstændig vanvittig

Siden anmeldte Danmarks Idrætsforbund sagen til politiet, der har efterforsket sagen - frem til nu. En af årsagerne til at politiet ikke kunne komme videre var, at de ikke kunne få adgang til en række af spillerne, deres kærester eller familiers spillekonti. 

Det gælder dog ikke for Nicolai Vallys.

Læs også:Roskilde-spillere renset: Spillerforeningen stikker til DIF

- På et tidspunkt spurgte politiet mig, om jeg ville give dem tilladelse til at tjekke min spilkonto. Det så jeg ingen problemer i overhovedet. Jeg ved ikke, om den er blevet tjekket, men jeg vil da håbe det, da jeg intet har at skjule. Faktisk har jeg det sådan, at jeg ikke ser nogen problemer i at udtale mig til medierne om sagen. Det er dejligt, at det er overstået, men det er ikke en sag, der var været voldsom problematisk for mig.

Den unge midtbanespiller er en smule forundret over, at efterforskningen stopper lige nu, og understreger at han ikke har brugt meget tid på at tænke over sagen, mens den har stået på.

BT har forsøgt at få en kommentar fra Christian Lønstrup, men han var ikke sønderlig interesseret i at give sit besyv med.

Læs også:Politiet dropper sag om matchfixing i Roskilde

Læs også:Flere spillere afhørt i dansk matchfixing-sag

Læs også:Carlsen: Matchfixing - eller på dansk 'svindel'