Video : Tipsbladet
Spil

Dagens Spilforslag: Tæt topbrag i Stuttgart

Førerholdet i 2. Bundesliga, Arminia Bielefeld, er på besøg hos VfB Stuttgart mandag aften i et rent opryknings-brag, som vi kigger nærmere på til Dagens Spilforslag

Mandag 20.30
Vfb Stuttgart - Arminia Bielefed
Under 3 mål
Odds 1.75 @Unibet

Se flere spilforslag fra Jacob Hansen på spilfiduser.dk

Det er ligaens bedste hjemmehold, som tager imod ligaens bedste udehold i aften i 2. Bundesliga. Stuttgart står med seks sejre i træk i Mercedes-Benz Arena, hvori de blot indkasserede to mål. Spørgsmålet er, om de også kan holde ligaens mest scorende hold fra fadet?

Stuttgarts opryknings-drømme led et i hvert fald mindre knæk i sidste runde, da de tabte 2-0 hos Fürth. Lige netop Fürth bankede Arminia Bielefeld med 4-2 i deres seneste udekamp, så hjemmeholdet er bekendt med den trussel, der kommer på besøg i aften.

Bielefeld har taget imponerende otte sejre i 12 udekampe og blot tabt én. Det skal dog tilføjes, at før målfesten hos Greuther, havde de ikke scoret i tre udekampe i træk, så de er ikke umulige at holde på afstand. De har scoret 14 mål efter vinterpausen, men 10 af disse faldt i to kampe.

Stuttgart har blot indkasseret otte mål på Mercedes-Benz Arena i denne sæson. Kun ét hold har lukket lige så få mål ind i eget hus. Stuttgart indkasserede kun én gang mere end ét mål på hjemmebane i denne sæson.

VfB har spillet tre hjemmekampe mod de øvrige top seks-hold og har en målscore på 8-0 for tre sejre. Bielefelds seneste 10 kampe mod top seks-hold bød på sammenlagt 26 mål. De spillede 1-1 i Hamburg, 0-0 mod Heidenheim og tabte hjemmekampen mod Stuttgart med 1-0, så det er ikke gået voldsomt for sig på målfronten i deres hidtige topkampe.

Begge parter kender så udmærket truslen fra den modstander, de står overfor, og med ovennævnte cifre in mente, tvivler jeg på, at vi får mere end tre mål at se.