Video : Tipsbladet
Europa League

Wolves-manager før Europa League: Absurd at vi spiller

Nuno Espirito Santo er ikke tilfreds med, at Europa League-kampene afvikles torsdag aften.

Mens fodbold er blevet sat på pause som følge af covid-19 i flere ligaer, heriblandt Superligaen, Serie A og MLS, løber Europa League-kampene af stablen som planlagt torsdag aften. Det gør de, selvom der dagen igennem var rygter om aflysninger.

Et af de hold, der skal i aktion, er Wolverhampton. Det engelske mandskab gæster Olympiakos i den første af to ottendedelsfinaler. Og det er absurd, at torsdagens kampe bliver afviklet.

Læs også:Engelsk hold tvunget til at møde corona-ramt klub i Europa League

Sådan lyder det fra Wolverhamptons manager, Nuno Espirito Santo.

- Man spiller en fodboldkamp, og så tænker man over, hvad der sker i verden. Folk er døde og døende. Så skal vi spille en fodboldkamp. Det er absurd, siger Nuno Espirito Santo til B.T. Sport før kampen ifølge BBC.

Wolverhamptons modstander, Olympiakos, har især været påvirket af covid-19, da deres ejer er blevet smittet med sygdommen. 

Den portugisiske Wolverhampton-chef er ikke den eneste, der er uenig i, at der skal spilles. FC Københavns manager Ståle Solbakken langede også hårdt ud efter UEFA, før københavnernes møde med Istanbul Basaksehir torsdag aften. Læs mere om det.