Video : Tipsbladet
EM

Tidligere landsholdsspiller: Udsat EM er ikke godt for Belgien

Belgien havde haft en større chance for at vinde EM i 2020, end de har i 2021. Sådan lyder det fra den tidligere landsholdsspiller Timmy Simons.

Danmark skal til EM møde Belgien, og Eden Hazard og holdkammeraterne har på forhånd været udråbt som en af slutrundens helt store favoritter - det kan næsten ikke være anderledes, når man er nummer et på FIFA's verdensrangliste.

EM, som skulle have været afviklet i år, er som bekendt blevet udskudt til 2021, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting for Danmark og belgiernes øvrige modstandere, lyder det fra den tidligere landsholdsspiller Timmy Simons. 

Læs også:Agent: Danske klubber viser interesse for Randers-spiller

Belgien er et landshold med en del aldrende spillere, og Timmy Simons er ikke sikker på, at det er en fordel, at de få et år mere på bagen inden EM.

- De bliver et år ældre, og så ved man aldrig, hvad der sker. Der kan ske meget, for spillerne bliver i hvert fald ikke yngre. Hvis alle holder sig i form, har vi stadig ét af de bedste forsvar i Europa, men man ved aldrig, hvad der sker i forhold til skader og så videre - tag bare Eden Hazard som eksempel. Belgien havde haft en bedre chance i 2020, end de har i 2021, mens hvis formen holder, ser det stadig meget godt ud, siger han til Sporza.

Læs også:Europæisk ligatop: Fodboldopstart bliver uden tilskuere

Foruden Danmark og Belgien tæller EM-puljen Rusland og Finland.

Læs også:Avis: Spansk storklub overvejer Joakim Mæhle

Læs også:Trodsede corona-forbud: Tidligere PL-angriber får bøde efter grillfest

Læs også:FCM-belgier: Den individuelle kvalitet er lavere