Video : Tipsbladet
Serie A

Godt nyt: Juventus-stjerne raskmeldt efter coronasmitte

Den argentinske stjerne Paulo Dybala er raskmeldt, efter at han siden marts har været smittet med coronavirussen.

Paulo Dybala er raskmeldt, efter at han siden marts har været smittet med coronavirussen. Det meddeler Juventus, mens også spilleren selv bekræfter det.

- Mit ansigt siger det hele. Jeg er endelig fri for COVID-19, skriver Dybala i et opslag på det sociale medie Instagram.

Dybala blev smittet med virussen tilbage i marts og var den tredje spiller i Juventus til at blive smittet. Tidligere var Daniele Rugani og Blaise Matuidi blevet smittet. Mens de to andre kom sig i midten af april, har argentinske Dybala i stedet skullet bruge lidt længere tid på at komme sig.

Læs også:Tidligere Juventus-angriber indstiller karrieren

Nu skal Dybala ikke længere være i karantæne i sit hjem, og han kan altså slutte sig til holdkammeraterne på træningsbanen inden længe.

Det vides endnu ikke, hvornår Paulo Dybala og holdkammeraterne skal i aktion igen. Den italienske Serie A har været sat på standby på grund af coronakrisen, og der er endnu ikke meldt en genstartsdato ud.

Læs også:Ligastart på fredag: Vi håber, fansene kan glemme coronavirus

Læs også:Øjner klubrekord: Inter forlænger med anføreren