Video : Tipsbladet
La Liga

Præsident vil have Barca-kant: Han ringer hver tredje dag

Marc Cucurella er et varmt navn i Napoli, hævder Getafes præsident, Angel Torres.

FC Barcelona har ikke haft brug for Marc Cucurella, men det har til gengæld været tilfældet i Eibar og Getafe, som har haft den 21-årige kantspiller på leje i de forgangne to sæsoner.

For Madrid-klubben har Cucurella blot misset en enkelt kamp, og han har således været medvirkende til, at Getafe ganske overraskende kæmper med om kvalifikation til Champions League i denne sæson.

Læs også:Braithwaite og holdkammeraterne testet: Ingen corona i Barcelona

Derfor virker det heller ikke utænkeligt, at Getafe agter at indfri den frikøbsklausul, som man har fået med i lejeaftalen.

Knap 45 millioner kroner lyder denne på, og uanset om klubben har pengene eller ej, vil det næppe være en beslutning, som man kommer til at fortryde.

Læs også:Fredagens rygtebørs: Barca-talent rykker til Manchester United

For Cucurella har en bejler i Napoli, hvis præsident, Aurelio De Laurentiis, er meget opsat på lokke den 21-årige spanier til Italien

- Der er mange klubber, der vil have vores spillere. For eksempel ringer Napolis præsident til mig hver tredje dag, udtaler Getafe-præsident Angel Torres til Radio Marca.

Ifølge Calciomercato skal FC Barcelona have 40 procent af transfersummen fra et eventuelt videresalg.

Læs også:Omstridt Real-spids har brækket foden

Læs også:Medie: Atlético-profil har coronavirus

Læs også:Forsvarsspiller om Barca-rygter: Smigrende