Video : Tipsbladet
Superliga

Silkeborg har udtaget kamptruppen: Flere folk er ude

Superliga-holdet Silkeborg skal have point og helst tre, hvis man fortsat skal tro på overlevelse. Kent Nielsen har udtaget de spillere, der skal hente point i opgøret mod FC Nordsjælland.

Søndag skyder Silkeborg IF og FC Nordsjælland hul på 25. runde i dansk fodbolds bedste række, og der er meget på spil - ikke mindst for hjemmeholdet. Kent Nielsens hold ligger sidst i Superligaen og skal for alt i verden forbi Esbjerg, der er næstsidst. En sidsteplads i grundspillet et tæt på lig med nedrykning, da man ender i et svært gruppespil.

Derfor er kravet point og formentlig tre, hvis troen og håbet fortsat skal være intakt for SIF. Og Kent Nielsen har nu sat navne på de spillere, han tager med til opgøret.

Læs også:Vejen banet for Rochester-skifte: Sverige får ekstra transfervindue

Silkeborg er uden karantæneramte Svenn Crone, og ude med skader er Magnus Mattsson og Milan Massop. En mindre skade holder Valance Nambishi ude, mens Shkodran Maholli er tæt på at være klar igen, efter han også har siddet ude en længere periode.

Ude er Gustav Dahl også. Han har misset to års fodbold på grund af skader, men han er denne gang ikke udtaget til truppen trods en klarmelding. 

Læs også:Afsløring: Silkeborg-spiller skifter til svensk klub

Marc Rochester Sørensen, som vi har fortalte tidligere torsdag skifter til Östers IF, er heller ikke med i kamptruppen.

De 18 SIF-spillere, der er udtaget, er:

Oscar Hedvall
Kees Luijckx
Frederik Møller
Jeppe Okkels
Vegard Moberg
Emil Holten
Mark Brink
Mads Kaalund
Nicolai Vallys
Mads Emil Madsen
Filip Lesniak
Anders Hagelskjær
Rasmus Carstensen
Sebastian Jørgensen
Júnior Brumado
Rafael Romo
Alexander Lind
Frederik Alves Ibsen

Læs også:Optakt: Silkeborg IF - FC Nordsjælland

Læs også:Silkeborg IF må undvære seks spillere mod FC Nordsjælland

Læs også:Silkeborg IF tilbyder syv spillere forlængelse