Video : Tipsbladet
1. division

Lettet Lønstrup: Nu glæder jeg mig meget til næste fodboldjob

Onsdagens afgørelse kommer som en stor lettelse for Christian Lønstrup.

Efter et turbulent år blev det onsdag besluttet, at FC Roskilde skal betale Christian Lønstrup 333.800 kroner i sagen om uretmæssig fyring, og det er en stor lettelse for hovedpersonen, fortæller han til TV2 Sport.

Retten i Roskilde kan nemlig oplyse, at Lønstrup har ret til løn for sin opsigelsesperiode, efter han forlod klubben sidste år. Det skete ovenpå den meget omtalte matchfixingsag.

Læs også:Se alle målene: Viborg med flot comeback i målfest

Nu glæder den tidligere FC Helsingør-træner sig over, at han kan komme videre og finde sig et nyt trænerjob.

- Nu ser jeg frem til at komme at videre i min karriere. Sagen har haft store konsekvenser for mig. Det er et år siden, jeg har haft mit sidste fodboldjob, så det kribler for at komme i gang igen. Det er et skridt i den rigtige retning. Jeg glæder mig meget til at lande det næste fodboldjob. Det er mit kald at være træner, siger han til TV2 Sport.

Læs også:10-mands Roskilde reddede point mod Køge

FC Roskilde har anket dommen, men den beslutning bekymrer ikke Lønstrup, fortæller han også til TV2 Sport.

Klubben er af den opfattelse, at det var Christian Lønstrup selv, der valgte at sige op.

Læs også:Lønstrup vinder retssag: FC Roskilde skal betale en stor sum penge

Læs også:Uenige i dommen: FC Roskilde anker

Læs også:Reservemålmanden stopper i FC Roskilde efter eget ønske