Video : Tipsbladet
Superliga

Optakt: OB - SønderjyskE

Efter ydmygelsen mod Silkeborg IF skal Jakob Michelsen og OB forsøge at rejse sig mod SønderjyskE, der kan bringe sig op på siden af fynboerne med en sejr i Odense.

Kampfakta:
Kampstart: Torsdag klokken 18.00
Spillested: Nature Energy Park, Odense
Slutspil: Pulje 1
Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
På TV: TV3 Max
Hashtag: #obsje #sldk

Holdnyt:
OB: 
Av, av, av.

Her nogle døgn senere må det stadig gøre voldsomt ondt at være OB'er efter mandagens enorme nedtur mod bundholdet Silkeborg IF, der vandt med tenniscifrene 6-0. En ultimativ nedtur for Jakob Michelsens og hans mandskab.

Allerede i minutterne efter kampen blev Jakob Michelsen og sportschef Michael Hemmingsen bombarderet med spørgsmål om en mulig trænerfyring, men Michelsen sidder fortsat i trænersædet mod SønderjyskE, som Hemmingsen også proklamerede, at det ville være tilfældet. 

OB leverede en fin kamp mod AGF den 1. juni og en rigtig god præstation mod Esbjerg fB i forrige runde, så det var noget af et chok at se fynboerne falde sammen på den måde efter to kampe, hvor pilen var begyndt at pege en smule op.

Nederlaget betyder, at OB pludselig er i reel nedrykningsfare, selv om de fortsat er på førstepladsen i puljen. SønderjyskE, der aktuelt er på den tredjeplads, der udløser playoff om overlevelse, kan bringe sig á point med OB med en sejr torsdag.

Målmand Oliver Christensen var ikke med i nedsablingen mod Silkeborg, og han står også over mod SønderjyskE. Listen over skadede spillere er kæmpe stor i den fynske klub og tæller desuden Oliver Lund, Alexander Juel Andersen, Issam Jebali, Janus Drachmann, Mart Lieder og Jacob Barrett Laursen. 

SønderjyskE:
Mens OB er i krise, har SønderjyskE lidt et lille momentum i øjeblikket.

I sidste uge kvalificerede Glen Riddersholms mandskab sig til klubbens første pokalfinale i historien, og i seneste runde vandt sønderjyderne en meget vigtig 1-0-sejr over Lyngby Boldklub. 

Læs også:Mikkel Kaufmann var klar til at afvise danske bejlere: Aldrig nogensinde

Torsdag kan SønderjyskE så nappe den tredje sejr i træk, og hvis det sker, kan det blive højdramatisk i puljen i de resterende fire runder. Pokalfinalen er først 1. juli, så den rumsterer næppe i spillernes hoveder endnu.

SønderjyskE har profilen Alexander Bah i karantæne, og holdet må desuden undvære Marc Pedersen, Jeppe Simonsen, Christian "Greko" Jakobsen, Rilwan Hassan og Theofanis Mavrommatis. 

Karantæner:
OB: Ingen
SønderjyskE: Alexander Bah

Bud på startopstillinger: 
OB (3-5-2): Sayouba - Larsen, Tverskov, Lund - Johnson Laursen, Frøkjær, Thomasen, Kløve, Skjelvik - Svendsen, Fenger

SønderjyskE: (4-1-4-1): Mielitz - Vinderslev, Kanstrup, Gartenmann, Pereira - Ekani - Eskesen, Jonsson, Albæk, Absalonsen - Jacobsen

Profilen:
I OB troede man ikke nok på Julius Eskesen til, at man ville stå i vejen for talentet, da han skiftede til SønderjyskE i januars transfervindue. I SønderjyskE ser Glen Riddersholm til gengæld en meget stor stjerne i den 21-årige offensivspiller, som han har kaldt fremtidens mand i Haderslev-klubben. Torsdag vil Julius Eskesen formentlig meget gerne vise OB, at det var en fejl, at de lod ham gå.

Vidste du, at..:
Et uafgjort resultat er sjældent et dårligt bud, når OB og SønderjyskE tørner sammen. Sådan er det endt i de seneste fire indbyrdes møder.

Dom:
Som sagt; uafgjort er sjældent et dårligt bud mellem de to mandskaber. Og det kunne det sagtens blive denne gang også. 

OB går ind til kampen velvidende, at det ikke kan gå dårligere, end det gjorde senest, og det skal blive spændende at se, hvordan fynboerne reagerer oven på ydmygelsen mod Silkeborg IF. Især starten af bliver vigtig for hjemmeholdet, der vil blive rystede, hvis de kommer tidligt bagud. 

Læs også:Superliga-trænere i hårdt skænderi: Hvis du gider holde din kæft

Vi tror, at OB nok skal rejse sig og levere en langt bedre præstation, som rækker til point mod SønderjyskE. Opgøret ender 1-1, og dermed spiller de to hold uafgjort for femte gang i træk.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:

Læs også:AaB-anfører: Det er ikke interessant at kæmpe om femtepladsen

Læs også:Norsk klub henter Haalands fætter og kendt agents søn

Læs også:Genk mangler Onuachu: Sidder fanget i Nigeria