Video : Tipsbladet
La Liga

Braithwaite imponerer til træning med storslået scoring

Martin Braithwaite har bestemt forstand på, hvordan man sparker bolden i kassen. Det beviste han til Barcelonas træning torsdag.

Den danske landsholdsspiller Martin Braithwaite er kommet godt i gang efter coronapausen i spanske FC Barcelona, hvor det blev til en scoring i lørdags mod Mallorca. Han sad dog på bænken hele kampen i et efterfølgende opgør mod Leganes i tirsdags.

Fredag aften skal Barcelona igen i kamp, hvor de møder Sevilla, og til træningen torsdag gav Braithwaite prøver på sine evner, som muligvis kan være med til at overbevise klubbens træner Quique Setien om at kigge danskerens vej.

Læs også:Barcelona vandt uden Braithwaite: Ung rival om spilletid scorede

Særligt en scoring i en øvelse har fået den spanske sportsavis Marca til at spærre øjnene op for danskeren. De har tilmed lagt en video op på deres side, hvor man kan se, hvordan Braithwaite overlister Marc-Andre ter Stegen i målet.

I situationen modtager angriberen bolden i venstreside og sætter højrefoden på, så den ender oppe i det modsatte målhjørne bag den lammede, tyske målmand. 

Læs også:Holder snor i Barcelona: Real Madrid banker Wass og Valencia

Dermed har Setien fået lidt at tænke over, når han skal vælge sine tre angribere fra truppen, som indeholder folk som Lionel Messi, Antoine Griezmann, Luis Suarez, Ansu Fati og altså Braithwaite.

Kampen mellem Sevilla og Barcelona spilles fredag aften klokken 22, og den sendes direkte på TV2 Sport X.

Læs også:Braithwaites mor sprang op af sofaen da sønnike scorede

Læs også:Braithwaite bænket for Barcelona: Teenager tager danskerens plads

Læs også:Spanierne er vilde med Braithwaite: Han mener det alvorligt