Video : Tipsbladet
Superliga

AaB vil i transfermarkedet: Kigger efter forstærkninger til alle kæder

Nordjyderne jagter forstærkninger til den kommende sæson, siger AaB's sportschef.

Selv om sæsonen endnu ikke er forbi, er arbejdet med at få næste sæsons trup på plads i gang i nordjyske AaB. Det bekræfter nordjydernes sportschef Inge André Olsen over for Nordjyske.

Om AaB's sæson bliver en succes eller en skuffelse afhænger af, om nordjyderne vinder pokalfinalen mod SønderjyskE, der spilles om en uges tid, og hvis man vinder den finale, sikrer man sig altså også en plads i Europa næste sæson. Noget, klubben ikke gør via ligaen, hvor man ligger nummer seks.

Læs også:Vindahl måtte skuffe AaB-angriber: Jeg bruger kun størrelse 46

- Som udgangspunkt kigger vi på forstærkninger til alle kæder, for det handler også om, at vi gerne vil øge konkurrencen på holdet, siger sportschef Inge André Olsen til Nordjyske.

AaB har fået midler ind, da klubben har solgt Oliver Abildgaard til russiske Rubin Kazan for et tocifret millionbeløb.

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Lucas Andersen er et andet oplagt salgsemne denne sommer, og bliver han også solgt, skal AaB finde gode erstatninger, for Lucas Andersen har været en kæmpe profil for nordjyderne i denne sæson.

AaB har også nogle kontraktudløb - blandt andet udløber Jores Okores aftale med nordjyderne.

Læs også:Kørte bil med 2,26 i promille: Tidligere OB-profil skal i fængsel

Læs også:Jores Okore afhørt af politiet: Et naturligt led i efterforskningen

Læs også:Karantæner - hvem er ude?