Video : Tipsbladet
Skandinavien

Hareide om brandvarm dansker: Samme rolle som Solskjær

Danskerklubben Bodø/Glimt har imponeret i stor stil, og Åge Hareide sammenligner dem nu med det berygtede Molde-mandskab fra 1995.

Bodø/Glimt buldrer derudaf i den norske Eliteserien, hvor de har vundet seks ud af seks mulige kampe og scoret hele 24 mål hidtil, og de får nu roser fra den tidligere danske landstræner Åge Hareide.

Sucessen kan Bodø/Glimt blandt andre takke danskerduoen Kasper Junker og Philip Zinckernagel for. Junker er således holdets topscorer med otte mål, mens kantspilleren Zinckernagel har scoret fire og lagt op til seks scoringer.

Læs også:Brentford drømmer om oprykning: Vi nyder rejsen

Ifølge Åge Hareide minder holdet om det berygtede Molde-hold fra 1995, der blev kendt for deres ”S’er” i angrebet – Ole Gunnar Solskjær, Arild Stavrum og Ole Bjørn Sundgot. Det Molde-hold vandt også deres første seks kampe i sæsonen.

- Det ligner meget Molde med "S’erne". Fordi vi havde hurtige kantspillere og en berygtet målscorer i midten i Ole Gunnar, siger Åge Hareide til VG og fortsætter:

Læs også:Kasper Junker er målkongen i Norge: Jeg er en anden og bedre udgave

- Og vi havde Petter Rudi på midten. Det var det samme. Det er utroligt sjovt at se på. De har udviklet spillere, og det er fascinerende at se, at de har fundet spillere, der passer ind i deres system.

Bodø/Glimt er på førstepladsen i Eliteserien og har to point ned til Molde på andenpladsen. Til gengæld er der yderligere seks point ned til Kristiansund og Brann, der er henholdsvis nummer tre og fire. 

Læs også:Dansker har succes i Norge: Jeg vil da råde flere til at tage hertil