Video : Tipsbladet
Superliga

Ajax-dansker om idol: Han har banet vejen for mig

Det tidligere Silkeborg-talent Eskild Dall har haft stor gavn af Kasper Dolberg som idol.

Kasper Dolberg er en stor inspiration for det tidligere Silkeborg-talent Eskild Dall, der netop er skiftet til hollandske Ajax.

Det fortæller den 17-årige dansker til Midtjyllands Avis.

- Det er jo drømmen. Det er bare en inspiration alt det, han (Dolberg, red.) har opnået. Det er fandme sejt. Jeg håber selvfølgelig også, det kan ske for mig, siger Dall.

- Hvis det ikke havde været for ham, havde det været svært at forestille sig. Det betyder sindssygt meget, at der er en, man kan relatere til.

Dall skiftede til Ajax per 1. juli på en kontrakt, der gælder frem til sommeren 2023.

Dolberg lavede samme klubskifte fra Silkeborg til Ajax, da han i 2015 tog til den hollandske klub i en alder af bare 17 år.

Dall er det seneste skud på stammen af talenter fra Silkeborg. Den midtjyske klub har ligeledes opfostret spillere som Robert Skov og Mads Emil Madsen, der begge har en karriere i udlandet hos henholdsvis Hoffenheim og LASK.