Video : Tipsbladet
Serie A

Eriksens træner kræver attitude

Inters cheftræner Antonio Conte kan se problemer for holdet, når de skal møde SPAL.

Christian Eriksen og Inter skal torsdag aften møde Serie A's absolutte bundprop, SPAL. Det er dog en modstander, som man skal passe på med, og Milano-klubbens cheftræner ser flere områder, man skal være opmærksom på.

Det fortæller han ved pressemødet forud for kampen.

- Der er faldgruber i forbindelse med sådan nogle kampe kommer, hvis man ikke viser beslutsomhed og fokus fra første fløjt. Vi skal møde et hold, der ligger dårligt i tabellen, siger han og fortsætter:

- Og lad os ikke glemme, at de har godt med motivation, fordi de skal møde Inter. Vi skal være opmærksomme og vores attitude kommer til at spille en stor rolle, lyder det fra Antonio Conte.

Det er desuden Inters niende kamp på lidt mere end en måned, og i den forbindelse takkede Conte sin stab for at hjælpe til med at gøre holdet klar til den kommende kamp.

Kampen mellem SPAL og Inter bliver spillet torsdag klokken 21.45, og den sendes direkte på TV2 Sport X.