Video : Tipsbladet
Superliga

AaB får nyt hybridgræstæppe til næste sæson

På Aalborg Portland Park vil der i august blive lagt nyt hybridgræstæppe.

Når den næste Superliga-sæson skydes i gang i midten af september, vil AaB formentlig kunne glæde sig over, at de skal spille på et nyt hybridgræstæppe.

Aalborg Kommune meddeler således, at man i perioden fra 13. til 30. august vil installere et nyt hybridgræstæppe, så Aalborg Portland Park bedre kan leve op til Superligaens krav. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Læs også:Tom van Weert var tæt på portugisisk storklub før AaB-skifte

Arbejdet vil blive udføre i en periode på ti dage, hvor der vil blive arbejdet 24 timer i døgnet. Over for Nordjyske forklarer Hans Tophøj, afdelingsleder i By og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune, at det blandt andet skyldes coronakrisen.

- Vi har på grund af coronasituationen et forholdsvis lille "vindue" på omkring fire uger, hvor vi kan udføre projektet, der i øvrigt også omfatter et decideret kunstgræsområde ved spilleropgangen. Derfor må vi arbejde i døgndrift, siger Hans Tophøj til Nordjyske.

Læs også:Jesper Lindstrøm glad for ung Brøndby-midtbane: Sjovt og spændende

Allerede fra i morgen, fredag den 24. juli, vil kommunen dog påbegynde arbejdet med at forberede det nye hybridgræstæppe. Her vil man således begynde at fjerde det nuværende græstæppe og køre jord væk fra stadion. 

AaB spiller sæsonens sidste kamp på hjemmebane i denne sæson torsdag aften mod FC København. 

Læs også:Optakt: AaB - FC København