Video : Tipsbladet
Premier League

Brentfords bødler blev sat på plads i Premier League-premieren

Arsenal kom nemt til en 3-0-sejr over Fulham, som slog Brentford i den afgørende kamp om oprykning til Premier League i sidste sæson.

I slutningen af sidste sæson var det Fulham, som ødelagde Brentfords oprykningsdrømme, da de to hold mødtes i playoff-finalen om den sidste plads i Premier League.

Fulham tog lørdag hul på den nye sæson i premiere-kampen mod Arsenal, og her kunne det straks ses, at de var kommet i menneskehænder, da Arsenal kørte hårdt på og slog dem med sikre 3-0 foran tomme tribuner, som man er fortsat med i England.

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Franskmænd vil have Simon Kjær

Allerede efter otte minutters spil sendte Alexandre Lacazette efter noget klumpspil inde omkring Fulham-målmanden, hvor det altså endte med, at den franske angriber sørgede for, at bolden kom over stregen.

Kort efter pausen omsatte Gabriel et hjørnespark fra nytilkomne Willian til 2-0, og efter godt en times spil var det Pierre-Emerick Aubameyang, som scorede stensikkert til 3-0 og lukkede dermed mere eller mindre opgøret.

Læs også:Stor Premier League-optakt: Sådan står de 20 klubber

I det hele taget kunne sejren godt være endt med at blive større, da Arsenal ofte havde nemt ved at komme igennem.

Arsenal kan derfor se sig selv på førstepladsen, da de var det første hold, der var i kamp. Næste opgave for Arsenal er mod endnu en London-klub, da West Ham kommer på besøg.

Samtidig spillede danskerklubben Brentford deres første kamp i den næstbedste række, hvor de stod overfor Birmingham. Her blev det dog ikke til den start, som Thomas Frank og Co. havde håbet på, da man tabte med 0-1. Her måtte Mathias Jensen endvidere forlade banen efter en håndfuld minutter, da han blev ramt af en skade.

Læs også:Blog: Derfor kan Liverpool ende som treer efter City og Chelsea

Læs også:Fulham lejer keeper i Paris Saint-Germain