Video : Tipsbladet
Superliga

Vejle-stopper vender tilbage til italiensk fodbold

Superliga-oprykkerne fra Vejle Boldklub siger farvel til den albanske stopper Arlind Ajeti.

De hentede ham i februar på en fri transfer, men et halvt år senere er stopper Arlind Ajeti fra Vejle Boldklub fortid i VB og dansk fodbold.

Forsvarsspilleren, der har 19 landskampe på cv'et for Albanien, skifter ifølge tipsbladet.dk's oplysninger til italiensk fodbold. AC Reggiana bliver den 26-årige forsvarsspillers nye arbejdsgiver.

Læs også:Medie: Anderlecht vil af med seks mand - to tidligere Superliga-spillere iblandt

I Vejle spillede Arlind Ajeti otte kampe i foråret i 1. division og var således med til at bringe traditionsklubben tilbage i Superligaen, men i denne sæson har han ikke været i truppen og søger derfor naturligt videre.

Ajeti startede den professionelle karriere i Basel, inden han kom til Frosinone, Totino og Crotone i Italien. Han har altså en fortid i det land, han nu vender tilbage til.

Læs også:Analyse: Har FC København overtaget FC Midtjyllands problemer?

Inden Vejle var stopperen en sæson i Grasshoppers.

Vejle Boldklub har i dette transfervindue hentet Alexander Brunst til målmandspositionen, Alexander Milosevic og Matthew Briggs til forsvaret, Saeid Ezatolahi og Kevin Yamga til midtbanen og Raphael Dwamena til angrebet. 

Superliga-oprykkerne har blandt andre sagt farvel til Kerim Memija og Adam Jakobsen i dette transfervindue, der lukker mandag den 5. oktober.

*Reggiana har efter tipsbladet.dk's publicering af artiklen bekræftet, at Ajeti skifter til klubben på en toårig aftale.

Læs også:FCM indgår langt samarbejde med virtual reality-virksomhed

Læs også:18-årig russisk U-landsholdsspiller rykker til Vejle

Læs også:Medie: FC Midtjylland jagter ny angriber - Schwartz på vej væk