Video : Tipsbladet
EM

EM bliver uden Norge: Drømmemål sender nordmændene ud i mørket

EM kunne være blevet med fuld plade af de skandinaviske lande for første gang siden EM i 2000. Men sådan skulle det ikke gå, da Serbien slog Norge med 2-1 torsdag aften.

Det bliver ikke med et fuldkommen skandinavisk deltagelse ved EM, selvom både Danmark plus Sverige samt Finland, hvis man vil tælle dem med, er kvalificeret til EM-slutrunden i sommeren 2021.

Eneste land, der manglede at komme på plads, var Norge. De havde dog muligheden for at komme tættere på i torsdagens Nations League-kamp, hvor de mødte Serbien på Ullevål i Oslo om at komme yderligere tæt på slutrunden. Det kiksede dog efter forlænget spilletid, hvor det norske landshold endte med at tabe kampen 1-2 i et regnfyldt opgør.

Læs også:Store norske fodbolddrømme før skæbnekamp mod Serbien

Efter de første 90 minutter plus tillægstid stod der 1-1, da først Sergej Milinkovic-Savic havde bragt serberne foran med otte minutter tilbage af den ordinære spilletid - og seks minutter senere udlignede Mathias Normann og sendte kampen i forlænget spilletid.

Her var det igen Milinkovic-Savic, som var farlig foran mål, da han lavede et voldsomt flot mål, da han lavede frækt lob tæt under mål efter 103 minutters spil af kampen, som det serbiske fodboldfolk nok vil huske i mange år endnu. 

Læs også:Sørloth kaldt verdensklasse: I går var det en rigtig beskrivelse

Det lykkedes herefter ikke for nordmændene at komme igen, selvom de blandt andet havde Real Madrids Martin Ødegaard med sig på midtbanen plus både Alexander Sørloth og Erling Haaland i front. Dermed bliver det uden Norge, når det udsatte EM begynder.

Der er dog mulighed for mere nordisk deltagelse ved slutrunden, da Island vandt med 2-1 over Rumænien efter to scoringer fra Gylfi Sigurdsson, hvorefter Alexandru Maxim reducerede på et straffespark.

De skal møde Ungarn på mandag i en slags finale om at komme med til EM. 

Læs også:Hareide slår fast: Danmark er det bedste hold i norden

Læs også:FC København-reserve har mistet pladsen på landsholdet

Læs også:Norges landstræner må ned i løn