Video : Tipsbladet
Superliga

Ingen fra regeringen tog imod FCK-tilbud: Det er ærgerligt

Ingen fra regeringen tog imod FC Københavns tilbud om at se søndagens kamp mod AaB - det ærgrer Venstre-medlem.

I løbet af ugen gik Divisionsforeningen og DBU sammen om en kampagne, hvis håb er at få flere fans på stadion, og i den forbindelse havde FC København også inviteret en politikere på stadion til deres kamp mod AaB søndag aften.

Det tilbud tog en håndfuld politikere imod, men ingen politikere fra regeringen var at finde i Parken søndag aften ifølge TV3 Sport.

Læs også:AC Horsens-træner frustreret over udvisning: Velkommen til VAR

Det ærgrer en af de politikere, der havde fundet vej til FC Københavns kamp - nemlig Venstres Martin Geertsen.

- Det er for det første ærgerligt, for så kunne de have fået noget mere information. Jeg synes ikke, at det her giver nogen mening. Vi har jo en situation nu, hvor vi formentligt ser smitte i mange måneder endnu, og derfor bliver vi nødt til at leve med smitten. Jeg synes, at klubberne har gjort sig enormt umage, og Divisionsforeningen har gjort sig enormt umage for at stille et redskab til rådighed, så man kan gå til fodbold på en sikker måde.

Læs også:AaB’er efter sjælden sejr i Parken: Det er en stor dag

- Så derfor giver det her ingen mening, siger Martin Geertsen til TV3 Sport efter søndagens kamp.

Trods kampagnen ser det imidlertid ud til, at der er lange udsigter til flere fans på de danske stadioner. Socialdemokraternes kulturordfører, Kasper Sand Kjær, fortalte lørdag til BT, at der først bliver åbnet op for yderligere tilskuere, når smittetallene falder.

I øjeblikket må der være i alt 500 personer på stadion til Superliga-kampe - det indebærer også ansatte. 

Læs også:Brøndby-træner: Manglende clean sheets bekymrer mig ikke

Læs også:SønderjyskE-målscorer efter interesse: Må se, hvad der sker til vinter

Læs også:Brøndby lider første nederlag i sæsonen til SønderjyskE