Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: AaB-profil dumpede lægetjek i FC Midtjylland

Oscar Hiljemark dumpede et lægetjek i FC Midtjylland, før han skrev under med AaB. Det skriver Ekstra Bladet.

AaB landede på sidstedagen af transfervinduet en underskrift fra den svenske midtbanespiller Oscar Hiljemark, og han er udset til at blive en stor profil i Nordjylland. Tidligere blev svenskeren meldt på vej til FC Midtjylland, men det skifte blev som bekendt aldrig til noget, og det er der en særdeles god grund til, skriver Ekstra Bladet.

Oscar Hiljemark dumpede det obligatoriske lægetjek hos de danske mestre.

Læs også:Claus Steinlein om fyret Solbakken: Jeg savnede ham allerede til frokost

Den 28-årige midtbanespiller gennemgik i 2019 en stor hofteoperation, og det er efterveerne fra den, der ifølge Ekstra Bladet fik FC Midtjyllands lægestab til at vende tomlen ned til Ocar Hiljemark.

FC Midtjylland var dog fortsat interesseret i at tilknytte Oscar Hiljemark, så de danske mestre tilbød en præstationsbetinget kontrakt, men denne blev afvist af svenskeren, der i stedet tog turen mod nord og skrev under med AaB.

Læs også:Optakt: AaB - Vejle Boldklub

I Nordjylland har Oscar Hiljemark fået en tre-årig aftale, og Ekstra Bladet skriver, at midtbanespilleren indkasserer i omegnen af 10 millioner kroner i løn over de kommende tre sæsoner.

Oscar Hiljemark spiller sin anden kamp for AaB i aften, når han og holdkammeraterne møder Vejle Boldklub. 

Læs også:Ny AaB-stjerne er gode venner med Zanka: Han er et fantastisk menneske

Læs også:Ærgerrige Horsens-spillere: Jonas Dal har næsten måttet dæmpe tingene

Læs også:Nicolai Poulsen om sit andet gule kort: Fischer skriger som en lille pige