Video : Tipsbladet
Landshold

Topdommer skal dømme Danmark: Blev arresteret i maj

Slavko Vincic, der skal dømme Belgien mod Danmark onsdag aften, har haft et noget turbulent 2020.

Det er nok de færreste, der vil betegne 2020 som et decideret prangende år. For Slavko Vincic har det bestemt heller ikke været godt.

Slavko Vincic er én af Sloveniens bedste dommere, og onsdag har UEFA udpeget ham som manden med fløjten, når Belgien og Danmark tørner sammen i en direkte kamp om førstepladsen i Nations League-gruppen. For et halvt år siden blev Vincic anholdt i en sag om prostitution og narkohandel, skriver Het Laatste Nieuws. 

Læs også:Optakt: Belgien - Danmark

Den 29. maj ransagede politiet et hus i den bosniske by Bijeljina, og i huset fandt politiet ni kvinder, 26 mænd, en masse våben og en masse kokain. Én af personerne i huset var Slavko Vincic, der blev anholdt og ført væk i håndjern.

Hurtigt viste det sig dog, at UEFA-dommeren ikke var direkte involveret i det kriminelle netvæk. Han havde blot accepteret en frokostinvitation fra en kvinde ved navn Tijana Maksimovic, som siden viste sig at være en hovedperson i netværket. Til slovenske medier har Slavko Vincic forklaret, at han var "på det forkete sted på det forkerte tidspunkt".

Læs også:Medie: Succestræner er et emne i AaB

Slavko Vincic blev løsladt af politiet samme dag, og han blev i sidste ende afhørt som vidne i den alvorlige sag. Derfor har sagen heller ikke fået nogen konsekvenser for slovenerens virke som dommer i UEFA-regi. Han nøjedes med at få sig en slem forskrækkelse.

Slavko Vincic har dømt en lang række kampe i både Champions League og Europa League. Senest, han dømte et dansk hold, var i 2018, hvor han passede fløjten i FC Københavns 0-1-nederlag på udebane mod Zenit Skt. Petersborg. Han har én gang tidligere dømt det danske landshold - det var tilbage i 2014, hvor Danmark mødte Rumænien i en testkamp. Danskerne tabte 0-2

Slavko Vincic fløjter opgøret mellem Belgien og Danmark op klokken 20.45 onsdag aften. Kasper Hjulmands tropper skal have tre point i Leuven for at vinde puljen. 

Læs også:Kasper Schmeichel om sammenstød: Så meget slemmere ud, end det var

Læs også:Smilende Erik Hamrén om AaB-comeback: Vi må se, hvad der sker

Læs også:Forklarer sit overraskende landsholdsstop: Alt irriterede mig