Video : Tipsbladet
Superliga

Nu er den på plads: Ronnie Schwartz rykker til London-klub

Det forlyder nu, at det hele er faldet på plads for Ronnie Schwartz.

Ronnie Schwartz blev i sidste sæson topscorer i Superligaen, og derefter blev han rygtet til Charlton, hvor han på sidstedagen af transfervinduet alligevel endte med at blive i FCM.

Nu ser det ud til, at skiftet er faldet på plads, så Ronnie Schwartz rykker videre i januar. Det skriver Ekstra Bladet.

I Charlton har man danskeren Thomas Sandgaard som ejer, og han var hurtig til at forsøge sig med at få Schwartz til klubben. Dog måtte han i det seneste transfervindue opdage, at det ikke kunne lade sig gøre dér.

Siden har Schwartz stort set ikke fået spilletid for midtjyderne, men nu er det ved at være overstået for 'Plaffeministeren' at sidde og kigge fra tribunen.

Læs også:Angriber er langt fra spilletid i FCM: Der er ikke nogen, der bliver straffet

Pudsigt nok er der også dukket et billede op med netop Schwartz på tribunen i League One-klubbens kamp mod Wimbledon i lørdags, hvor man kan se ham sidde tæt på klubejer Sandgaard.

Dermed har man kunne se, at det var ved at være tæt på, og nu lader den altså til at være hjemme.

Foruden FC Midtjylland har Ronnie Schwartz også spillet for danske klubber som AaB, Randers, Silkeborg, Esbjerg og Brøndby. Derudover har han spillet for Waasland-Beveren, Guingamp og Sarpsborg i udlandet.

Læs også:Alt var klar for rekordhandel med Ronnie Schwartz: Han blev væk

Læs også:Degraderet Ronnie Schwartz: Jeg har det godt i FC Midtjylland

Læs også:Schwartz med i første FCM-trup: Mulig debut for fem andre mod HB Køge

Læs også:Dansk rigmand, rockstjerne og Charlton-ejer: Nemt at drive en fodboldklub