Video : Tipsbladet
Ligue 1

Danmarks dyreste forklarer skifte: Savnede troen fra træneren

Den 24-årige forsvarsspiller forklarer, hvad der førte til hans skifte fra Lyon til Fulham i sommer.

For knap halvandet år siden blev Joachim Andersen præsenteret i Lyon, der gjorde ham til den dyreste danske fodboldspiller nogensinde, men efter blot et år i den franske storklub rykkede forsvarsspilleren til Fulham på en etårig lejeaftale

Over for B.T. Sport forklarer den danske stopper selv, at det skete som følge af manglende tiltro fra træneren Rudi Garcia

Læs også:Lørdagens rygtebørs: Foretrækker Dele Alli frem for Christian Eriksen

- Jeg synes ikke, jeg var ramt på selvtilliden. Jeg følte egentlig, at jeg var god nok, men det handlede mere om, hvorvidt træneren troede på det. Jeg følte ikke, at jeg havde troen fra træneren, og det synes jeg er en anden ting, siger Joachim Andersen til B.T. Sport.

Tidligere har Joachim Andersen også sagt til TV2 Sport, at de to ikke var “et supergodt match”, og over for B.T. Sport siger han også, at de tænkte forskelligt angående fodbold.

Læs også:Medie: Christian Eriksen er et emne i Real Madrid

24-årige Joachim Andersen har siden skiftet til Fulham været fast mand og har blandt andet båret anførerbindet i klubben. Til sommer udløber lejeaftalen dog, og over for B.T. Sport er han åben for at fortsætte karrieren i Fulham, Lyon eller en helt tredje klub.

Tidligere har han spillet for FC Twente og Samdporia, mens han som ungdomsspiller var i FC København og FC Midtjylland.

Læs også:Premier League-dansker skadet: Ude de næste uger

Læs også:Kasper Schmeichel overrasker: Vil ikke afvise klubskifte