Video : Tipsbladet
Generelle

Surt show for Brentford: Thomas Frank tester positiv for Covid-19

Thomas Frank misser Brentfords kommende kamp, da han er testet positiv for Covid-19.

Det har kørt godt på banen på det seneste for Brentford, der igen i denne sæson bejler til oprykning til Premier League, men i den kommende kamp er den lille London-klub uden sin danske cheftræner.

Thomas Frank er testet positiv for Covid-19, oplyser Brentford, og dermed er den danske cheftræner hjemme på sofaen, når klubben møder Middlesbrough.

Læs også:Thomas Frank hædret som månedens manager

Det er dog ikke en kamp i Championship - den næstbedste engelske række - men et opgør i FA Cup, hvor Brentford har hjemmebane, men danskeren skal være i isolation i 10 dage, og han misser derfor yderligere to kampe, der begge er ligakampe. Den 13. gæster Bristol London, mens Reading har hjemmebane mod Brentford den 16. januar. Begge opgør er danskeren ligeledes væk fra.

I stedet for Thomas Frank overtager B-holdets træner, Neil MacFarlane, ansvaret for førsteholdet, og det kunne tyde på, at Brian Riemer er sendt i isolation som nær kontakt til Thomas Frank. Riemer var det logiske valg som ny afløser.

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Lampard vil træne Barcelona

Yderligere én person er testet positiv, men hvem oplyser Brentford ikke.

Brentford ligger aktuelt nummer to i den næstbedste engelske række.

Læs også:Forudser transferaktivitet i FC Midtjylland: Han er det mest oplagte salg

Læs også:Arsenal holder vejret: Özil-beslutning træffes i de kommende dage

Læs også:Thomas Frank nomineret til flot hæder i England