Video : Tipsbladet
Superliga

Tidligere Superliga-spiller på klubjagt: Det gør ondt på ham

Den tidligere FC Midtjylland- og Esbjerg fB-spiller står uden kontrakt på fjerde måned, og det har ikke været nemt, lyder det fra spillerens far.

I sommer rejste Rafal Kurzawa fra Esbjerg fB tilbage til franske Amiens, efter at hans lejeaftale med den vestjyske klub udløb, men siden har han ikke spillet en eneste kamp.

Amiens valgte nemlig at fritstille den tidligere polske landsholdsspiller i oktober, og siden Rafal Kurzawa stået uden klub. Der var ellers rygter om et skifte til polske Gornik Zabrze i oktober, men det skifte faldt aldrig på plads, og i stedet har han blot trænet for sig selv, mens han leder efter en ny klub.

Ifølge spillerens far, Alexander Kurzawa, har de seneste måneder gjort ondt på Rafal Kurzawa, som også har en fortid som lejesvend i FC Midtjylland. 

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021

- Vi taler ikke meget om fodbold. Rafal er nervøs. Nogle gange ser vi en udenlandsk kamp, men når jeg spørger, hvad der skal ske, laver han et ansigt, der udstråler smerte. Jeg kan se, at denne situation gør ondt på ham, siger spillerens far til Sportowe Fakty og tilføjer:

- Det er trættende. Han træner, hvad han lærte i Frankrig, Danmark og Polen. Han vil være forberedt, han arbejder hårdt. Men han savner bane.

Samtidig siger faren, at Rafal Kurzawą nød sin tid i Esbjerg fB - i modsætning til tiden i franske Amiens. 

Læs også:FCM tilbage på træningsbanen: Flere spillere er endnu ikke vendt retur

- Der (i Esbjerg fB, red.) passede alt. Han begyndte at spille med det samme, han blev rost. Han vidste, hvad de forventede af ham i klubben. I Frankrig behandlede de ham underligt. De bad ham om at forbedre sin hastighed, og da han gjorde det, forsikrede træneren ham om, at han ville få chancen igen. Senere blev han sendt ned til reserverne. Vi forstod det ikke, siger Aleksander Kurzawa.

Rafal Kurzawa, 27 år, står noteret for ni kampe og et mål for FC Midtjylland samt 13 kampe og to mål for Esbjerg fB.

Han kan aktuelt erhverves kvit og frit, da han som nævnt står uden kontrakt. 

Læs også:Transferplanen: Bayer Leverkusen viser interesse for FCN-stjerne

Læs også:En, to, tre, fire, fem målmænd: 1. divisionsklub henter ny keeper

Læs også:Tyrkiske medier spekulerer: Afslører Kasper Junker sin næste klub?