Video : Tipsbladet
Superliga

Randers-spiller hankede op i sig selv efter skrækkamp: Det var så pinligt

Tobias Klysner har netop forlænget kontrakten med Randers FC. Det er ellers kun halvandet år, siden han var så dårlig i en U19-kampe, at han ikke kunne holde det ud.

Det er ganske vist som regel som indskifter, men Tobias Klysner spiller hver gang for Randers FC. Tidligere tirsdag forlængede han så aftalen med klubben som den foreløbige kulmination på halvandet års optur efter et pinligt lavpunkt, siger han selv til Randers Amtsavis.

Lavpunktet fandt sted i en U19-kamp mod Silkeborg IF i sommeren 2019, og det er antageligvis det opgør, der endte 6-1 til SIF. Her spillede Klysner 52 minutter, inden han blev skiftet ud ved stillingen 3-1.

Læs også:Ny kontrakt og roser til Randers-spiller: Vi satser virkelig på ham

- Når jeg kigger halvandet års tid tilbage, var jeg et helt andet sted end nu. Jeg kan tydeligt huske en U19-kamp mod Silkeborg, hvor jeg spillede min ringeste kamp nogensinde. Det var så pinligt, at jeg næsten ikke kunne holde det ud. Det fik mig til at indse, at der skulle ske noget. Sådan skulle jeg ikke se ud i en fodboldkamp igen, siger Tobias Klysner til Randers Amtsavis.

19-årige Klysner har spillet samtlige kampe for Randers i denne sæson, omend kun én fra start i Superligaen. Sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen fortæller, at man har stor tiltro til den unge mand.

Læs også:Afsløring: Randers FC forlænger med offensivspiller

- Vi er for alvor begyndt at få Tobias’ store potentiale forløst. Der sker ting og sager, når han kommer på banen, og han er en evig kilde til uro for modstanderne. Med en ny kontrakt viser vi ham, at vi virkelig tror på ham og satser på ham fremadrettet. Nu skal han koncentrere sig om at fortsætte den gode udvikling og fortsat gribe de chancer, han får, sagde Pedersen i forbindelse med forlængelsen.

Den nye kontrakt løber til udgangen af 2024.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:Thomasberg: Coronahensyn ødelægger kampforberedelserne

Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021