Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-formand i angreb på FCK efter forhandlinger

AGF's bestyrelsesformand Lars Fournais mener, at FC København viste sig at være nærige i spørgsmålet om Peter Christiansen.

FC København præsenterede tilbage i november Peter 'PC' Christiansen som ny sportsdirektør. Der var bare det problem, at han var på kontrakt i AGF, og aarhusianerne var ikke villige til at slippe ham før april, hvor den kommende FCK-boss' opsigelsesvarsel med AGF går til.

Dog var Aarhus-klubbens ledelse klar til at kigge på en kompensation fra FCK, men her har man ikke kunne blive enige. Det er noget, der får AGF-formand Lars Fournais  til at kalde københavnerne nærige. Det sker i et interview med Copenhagen Sundays.

Læs også:AGF-chok: Profil alvorligt skadet - ventes ude hele 2021

- Ja, det synes jeg de er. Og i hvert fald kan det jo ikke være særlig vigtig for dem, at han skal igang før tid, hvis ikke de vil betale et rimeligt beløb, lyder det fra Fournais.

Endvidere fortæller han, at man flere gange har været igennem flere faser med FCK-toppen, men at man ikke har kunne blive enige. Det er også det, som Parken-formand Bo Rygaard peger på.

Læs også:FCK-boss afviste AGF's "PC"-krav: Derfor henter vi ham ikke nu

Han slår fast, at AGF'erne i løbet af forløbet har gået ned i deres krav til kompensationen, men at det efter et møde i sidste uge endte med, at man var så langt fra hinanden, at man kom frem til, at det ikke blev til en aftale.

Alt i alt mener Rygaard, at AGF'ernes mening om prisen på 'PC' var astronomisk.

Hos FCK har man siden fyringen af Ståle Solbakken lavet flere ændringer i den sportslige organisation, hvor Jess Thorup er blevet ny cheftræner og Jacob Neestrup samt Ruben Selles er hentet ind som assistenter.

Læs også:AGF-boss slår fast: FCK får ikke sin sportsdirektør nu

Læs også:Kvist giver stafetten videre: Vil ikke afvise at tage den tilbage

Læs også:William Kvist svarer på Ståle-kritik: Jeg har vist, jeg kan