Video : Tipsbladet
Superliga

Har budt: Jon Dahl vil have Superliga-målmaskine

Der kan være et skifte på vej for Haji Wright, som har tiltrukket opmærksomhed fra den svenske topklub Malmö FF.

SønderjyskE-angriberen Haji Wright har for første færd taget Superligaen med storm, og det er noget, som man tilsyneladende har bemærket på den anden side af Øresund, hvor Malmö skulle være interesseret.

Det skriver FotbollDirekt, som kan fortælle, at Skåne-klubben allerede er kommet med deres første bud på målmaskinen.

Når Malmö er ude efter en ny angriber til holdet, så hænger det sammen med, at man ikke længere har Isaac Kiese Thelin på mandskabet, og derfor er man på jagt efter en erstatning til positionen længst fremme på banen.

Der bliver dog ikke fortalt, hvor stort Malmös bud er på den amerikanske spiller. Dog bliver det fremhævet, at Wright åbenbart allerede er ret åben for at skifte til sydsvenskerne, der har danske Jon Dahl Tomasson som cheftræner.

Haji Wright har tidligere spillet i blandt andet tyske Schalke 04, men spillede senest for hollandske Venlo, inden han skiftede til Glen Riddersholms mandskab.

Når det kan lade sig gøre at sælge en spiller på nuværende tidspunkt, så handler det om, at det svenske vindue først lukker senere end det danske. Derfor er der også en anden Superliga-spiller på vej til Sverige. Læs mere om det her.