Video : Tipsbladet
Superliga

OB mister forsvarsspiller: Det vil de gøre nu

OB-sportschef Michael Hemmingsen er ikke nervøs for, hvordan det skal gå med en forsvarsspiller mindre i truppen for resten af sæsonen.

På det seneste har meldingerne om Marco Lund været, at han allerede skifter til svenske Norrköping nu, og mandag eftermiddag er meddelelsen om forsvarspilleren kommet. Dermed kommer fynboerne til at mangle ham i forsvaret fremover, og der er ikke udsigt til en erstatning.

Det slår OB-sportschef Michael Hemmingsen fast i et interview på klubbens hjemmeside om Lunds skifte.

- Vi synes, at vi er rigtig godt dækket ind i vores forsvar, hvor vi har nogle unge akademispillere, der står på spring i form af Christian Vestergaard og Robin Østrøm, samt et par spillere, som er på vej tilbage fra skader, så jeg er helt tryg ved den trup, der skal løse resten af denne forårssæson for os, siger Michael Hemmingsen.

Derudover peger desuden på, at den nu tidligere OB'er havde meget at byde på i truppen.

- Marco har alle dage ydet en fantastisk indsats for klubben. Han er en klubbens mand, han er en stor vinder, og han er en god fyr, der bidrager til en vinderkultur, siger han fortsætter:

- Uanset mængden af spilletid har han aldrig sat sig selv over holdet, og det er kendetegnende for Marco som spiller og menneske. Der skal lyde en tak for indsatsen i OB-trøjen til Marco Lund, og vi ønsker ham held og lykke i IFK Norrköping, lyder det fra Hemmingsen.

Det blev til tre år for Marco Lund i OB. Læs mere om spillerens egne ord om den tid her.