Video : Tipsbladet
Premier League

Brentford-spiller: Kunne være havnet i FCM

Brentford-spilleren afslører, at der blev talt om FC Midtjylland, da han forhandlede med den engelske klub.

Brentford hentede inden denne sæson midtbanespilleren Vitaly Janelt i tyske VfL Bochum, og tyskeren har siden danske Christian Nørgaards skade tidligt i sæsonen været en fast mand på den defensive midtbane.

Hvis ikke det var gået sådan, kunne Vitaly Janelt dog være havnet i den danske Superliga hos FC Midtjylland, afslører den 22-årige midtbanespiller selv i et interview med Kicker.

De to klubber har samme ejer, Matthew Benham, og tidligere har Emiliano Marcondes været udlejet til midtjyderne for at få spilletid. En lignende aftale blev diskuteret under forhandlingerne mellem Brentford og Vitaly Janelt.

- Jeg har ikke været her særlig længe, ​​men der er noget, der minder om en "dansk forbindelse". Jeg kan stadig huske, at Midtjylland i det mindste var et af emnerne, da vi talte sammen.

- Jeg fik at vide, at hvis tingene ikke gik som forventet, ville der stadig være mulighed for at gå til søsterklubben i Danmark og få noget kamptræning der. Men i hverdagen føler man ikke nødvendigvis forbindelsen til Midtjylland, siger Vitaly Janelt til Kicker.

Tingene er imidlertid gået som ønsket for Janelt og Brentford, og midtbanespilleren har spillet 29 kampe i denne sæson.

Med de nye Brexit-regler i England kan FC Midtjylland imidlertid hjælpe Brentford med en transfer-fordel - læs mere om den her