Video : Tipsbladet
Superliga

Thorup om derby-overraskelse: Derfor starter han

FC København overrasker i startopstillingen mod Brøndby IF, og Jess Thorup begrunder valget.

FC København og Brøndby IF brager sammen søndag klokken 14.00 på Brøndby Stadion og da startopstillingerne kom ud godt en time før kampstart, var der især en overraskelse hos gæsterne.

Jess Throup havde således valgt at starte med den blot 18-årige venstre back Victor Kristiansen, mens Bryan Oviedo er henvist til bænken, og en skadet Nicolai Boilesen slet ikke er blevet klar til kampen.

Op til kampen fortalte FC København-træneren til 3+, hvorfor den unge forsvarsspiller fik lov at starte inde i derbyet.

- Det er måske en lille overraskelse på venstre back. “Boile” blev desværre ikke klar. Vi havde håbet på, at vi tog det i opløbet sidst, hvor han begyndte at mærke lidt, men vi kunne ikke få gang i benene.

- Så valgte jeg Victor. Vi har også Bryan Oviedo ude, og han kunne godt have spillet, men jeg synes, at Victor kom ind og gjorde det fantastisk mod Vejle, og derfor skal han have chancen i dag, siger Jess Thorup til 3+.

En spiller, der ikke er i startopstillingen hos københavnerne, er den tidligere Brøndby-anfører Kamel Wilczek. Hans dage i FC København er formentlig talte, mener ekspert, hvilket du kan læse mere om her.