Spiller hasard med fremtidens Lindstrøm og Faghir

Jeg skal se Superliga-fodbold søndag eftermiddag.

Randers FC slås for at undgå endnu en gigantskuffelse i sidste spillerunde, efter man ikke formåede at komme i medaljeslutspillet én eneste gang i de fire sæsoner med 14 hold i Superligaen.

FC Nordsjælland er tvunget til at vinde hjemme over SønderjyskE, der lige nu ligger nummer seks men selv med en uafgjort risikerer at blive overhalet af AaB, der ligesom Glen Riddersholms mandskab har 28 point og møder slagne OB.

Fire hold slås om to pladser i Top 6 i sidste runde, og det bliver et TV-drama uden lige, præcis som det har været i de tidligere sæsoner, hvor Top 6-pladser har skiftet hænder i de sidste minutter af grundspillet.

Til gengæld tvivler jeg stærkt på, at dramaet og den nuværende struktur er sund for Superligaen, dens klubber og dens spillere.

Klubberne og deres cheftrænere, sportsdirektører og bestyrelser er vant til at have én nedrykning at forholde sig til, men det er min påstand, at slutspillet har skabt en ny nedrykningsstreg, der spreder angst og en dyb frygte for at fejle ved ikke at komme i den Top 6, så mange klubber både drømmer om og budgetterer efter.

Det er meget menneskeligt: Vil du løbe en risiko for at opnå noget, eller handler du konservativt for at undgå at misse Top 6 og for at have forklaringen på plads om at "have gjort det rigtige", hvis Top 6 glipper? Der opfordrer den nuværende struktur ikke til at tage chancer.

Kæmpetalenter som Wahid Faghir og de allerbedste unge i topklubberne som Jonas Wind, Jesper Lindstrøm og Gustav Isaksen skal nok komme på banen uanset hvad, men i det brede midterfelt melder frygten sig allerede i løbet af efteråret.

Får man ros for at prøve de unge af eller lave et taktisk eksperiment, hvis man efter 22. runde ligger nummer 7 til 10?

Som Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen sagde i Tipsbladet for et par uger siden, er en tur i Top 6 for disse klubber bare et halvt års pusterum fra en evig overlevelseskamp.

Jeg forstår godt, at det bliver et mere interessant underholdningsprodukt, at Superligaen ikke kun handler om en topkamp eller en kamp mod nedrykning, der i nogle sæsoner allerede er afgjort her i marts. Der skaber Top 6-stregen i 97 ud af 100 sæsoner drama indtil sidste eller næstsidste runde.

Men når nu slutspillet åbenbart er kommet for at blive, ville jeg tænke grundigt over andre incitamenter til at tænke langsigtet, hvad end det er en mere jævn fordeling af tv-pengene, økonomisk belønning for at bruge egenudviklede spillere eller lignende, der ikke får klubberne til at stirre sig blinde på at komme i medaljeslutspillet.