Video : Tipsbladet
Superliga

Brøndby får medhold: Gult kort skrottet

Morten Frendrup slipper for at afsone karantæne for Brøndby i søndagens opgør mod AGF.

Brøndby IF har fået medhold af Fodboldens Disciplinærinstans i den appel, klubben indsendte efter søndagens derby mod FC København.

De blå-gule appellerede det gule kort, som midtbanespilleren Morten Frendrup modtog efter ganske få minutter for en tackling på Viktor Fischer. 

Efter at have set situationen igennem på video har kampens dommer Michael Tykgaard konkluderet, at det gule kort var forkert, og det har Fodboldens Disciplinærinstans erklæret sig enig i. Advarslen er dermed blevet trukket tilbage. 

Det betyder, at Morten Frendrup slipper for at afsone karantæne, når Brøndby IF møder AGF på søndag.

Brøndby tabte opgøret med 1-3 til FC København - Morten Frendrup blev pillet ud i pausen på grund af det tidlige gule kort.