Video : Tipsbladet
Premier League

Her er stillingen, hvis storklubber smides ud

Hvis de 12 klubberne i Super League bliver smidt ud af alle øvrige turneringer, vil det vende op og ned på tabellen i de tre største ligaer, Premier League, Serie A og La Liga.

Det er en historisk uge i fodboldens verden.

12 af Europas allerstørste klubber er gået enegang og har skabt kæmpeturneringen Super League. AC Milan, Arsenal, Atletico Madrid, Chelsea, FC Barcelona, Inter, Juventus, Liverpool, Manchester City, Manchester United, Real Madrid og Tottenham er dusinet af klubber, der er brudt ud af Champions League- Europa League og Confrence League-formatet.

Det har fået UEFA til at true de 12 klubber med bål og brand, og DBU's formand Jesper Møller, der sidder i UEFA's eksekutivkomite, har udtalt, at klubberne senest fredag kan blive smidt af deres hjemlige turneringer og af de europæiske turneringer, hvis de ikke trækker i land med Super League-projektet.

Hvis det sker, vil det vende op og ned på stillingerne i Serie A, La Liga og ikke mindst Premier League. 

Her får du overblikket over, hvordan toppen af tabellen vil se ud i de nævnte ligaer, hvis hammeren falder over de 12 udbryderklubber.

Premier League:

1. Leicester City
2. West Ham
3. Everton
4. Leeds
5. Aston Villa

La Liga:

1. Sevilla
2. Villarreal
3. Real Betis
4. Real Sociedad
5. Granada

Serie A:

1. Atalanta
2. Napoli
3. Lazio
4. AS Roma
5. Sassuolo

Det er desuden værd at bemærke, at klubberne også står til at blive smidt ud af Champions League og Europa League med øjeblikkelig virkning. Det vil efterlade Paris Saint-Germain som det eneste tilbageværende hold i Champions League.

I Europa League kan Manchester United og Arsenal blive kylet ud, og det vil efterlade Villarreal og AS Roma som de to tilbageværende hold i turneringen.