Video : Tipsbladet
Superliga

Angriber færdig i AC Horsens: Det er slut

Nicolai Brock-Madsen kommer ikke til at være AC Horsens-spiller efter sommerferien.

Det er ikke mange spilleminutter, det er blevet til det sidste stykke tid for AC Horsens-angriberen Nicolai Brock-Madsen.

Og det er heller ikke mange spilleminutter, han har tilbage i klubben.

For til sommer er det slut efter to et halvt år i klubben. Det oplyser han til Horsens Folkeblad.

- Det er slut til sommer. Det er ikke en ny beslutning. Jeg talte allerede i vinter med AC Horsens om, at der skulle ske noget nyt. Jeg er bare ked af, at vi slutter på den her måde, siger Nicolai Brock-Madsen.

Han understreger, at han stadig er 100 procent dedikeret til klubben.

Nicolai Brock-Madsen, der også har en fortid i Randers FC, har kontraktudløb til sommer, men hvad der skal ske derefter, det er ikke på plads endnu, fortæller han.

- Jeg taler med et par klubber,  men mere vil jeg ikke sige nu. Det handler om, at vi skal have gjort sæsonen færdig i AC Horsens, siger han til Horsens Folkeblad.