Video : Tipsbladet
Superliga

Det' helt vildt: Nu bliver Brøndby-profilerne ved

Brøndby trodser både størrelsen på budgetterne og alle statistikker for afslutninger og effektivitet foran mål, og ser ind i en afgørende "finale" om en uge, vurderer Tipsbladets chefredaktør.

Brøndbys sæson og topplacering er på flere måder naturstridig.

Tophold plejer med få spillerunder tilbage i en sæson at have haft flere, ofte betydeligt flere, afslutninger end modstanderne, og det gør sig da også gældende for eksempelvis FC Midtjylland, der har flest afslutninger inden for rammen og færrest imod sig i Superligaen.

Men for Brøndby forhold det sig helt anderledes, og det har det faktisk gjort gennem hele sæsonen, hvor Brøndbys spillere på skift har været enormt skarpe i afslutningerne.

Økonomisk er det også usædvanligt, at Brøndby efter et par års markante besparelser siden afskeden med Alexander Zorniger hænger fast i toppen i konkurrence med FC Midtjylland og FC København, der bruger langt flere penge på spillerkøb og lønninger end Brøndby.

Men med fem runder tilbage er mesterskabet inden for rækkevidde for Brøndby IF, og især topkampen mod FC Midtjylland hjemme i Brøndby søndag 9. maj tegner afgørende.

Se analysen af Brøndbys flotte præstationer og statistiske overpræstation i videoen i toppen af denne artikel.

Du kan også se mere her om den store forskel på FC Midtjyllands og Brøndbys sæsonprogram, og hvorfor det kan få en betydning her i slutfasen, selvom de mest hektiske dele af FC Midtjyllands kalender er overstået.