Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-spiller udvist: Han ved, han har dummet sig

Den udviste FC Midtjylland-back ved godt, at han har dummet sig, lyder det fra anføreren.

Paulinho spillede en uheldig hovedrolle for FC Midtjylland, da de søndag snublede og tabte til Brøndby IF på udebane, men den brasilianske venstre back skal ikke forvente en stor skideballe fra sin anfører.

Det siger midtjydernes anfører, Erik Sviatchenko, ifølge Ekstra Bladet.

Efter 40 minutter kom Paulinho kom voldsomt ind i en tackling på Morten Frendrup, og det takserede dommeren med et rødt kort til den 26-årige brasilianer.

- Paulinho er ked af det. Han ved godt, han har dummet sig. Han kom for sent i tacklingen og tog en dårlig beslutning, siger Erik Sviatchenko til Ekstra Bladet og tilføjer, at han ikke er typen, der uddeler skideballer.

Det var desuden anden gang i denne sæson, at Paulinho får rødt kort mod Brøndby IF. I grundspillet modtog den brasilianske forsvarsspiller to sene gule kort i en 1-0-sejr over de blå-gule og blev udvist.

FC Midtjylland er trods søndagens 3-1-nederlag fortsat på førstepladsen i Superligaen, hvor de har et point ned til Brøndby IF med tre runder igen.