Når Kasper Hjulmand i næste uge udtager sit A-landshold, vil FC København-angriber Jonas Wind være med i truppen, med mindre han bliver skadet i de sidste par runder i Superligaen.
Den 22-årige frontløber er selvskrevet i Hjulmands trup efter gode præstationer i rødt og hvidt, og når han møder ind i truppen, kan han drille Robert Skov, den tidligere FCK- og Silkeborg-spiller.
For søndag aften scorede Jonas Wind for FC København i sejren på 2-1 over Brøndby i Superligaen. Angriberen satte et straffespark i nettet, og dermed er han nu oppe på otte scoringer på straffespark i denne sæson.
Det er flest i en enkelt sæson nogensinde, fremgår det af Danskfodbold.com.
Formentlig ved en fejl har Danskfodbold.com tweetet, at Robert Skov scorede på otte af otte straffespark i 2018/2019-sæsonen, men det er forkert. Han misbrugte et enkelt, da han mod Esbjerg ramte stolpen og kunne se bolden gå tilbage i spil. Heldigvis for FCK ramte bolden Jeppe Højbjerg i ryggen og gik i mål, men det er ikke en Skov-scoring, men derimod et selvmål.
Jonas Wind har nu kampe mod FC Midtjylland og Randers FC til at udbygge sin føring, inden han kan begynde at se frem mod EM-slutrunden, der blandt andet spilles på dansk grund.
Også Johnny Hansen, der spillede for Silkeborg i 1998/1999, har sparket otte gange i en sæson. Han scorede som Robert Skov på syv af de otte straffespark.
Herunder kan du fra Danskfodbold.com se straffesparkslisten fra de sæsoner, hvor en spiller har sparket otte gange:
Jonas Wind fra denne sæson:
Robert Skov fra 2018/2019:
Johnny Hansen fra 1998/1999: