Video : Tipsbladet
EM

Oversigt: Her kan du se EM på storskærm

Fik du ikke billet til Danmarks EM-kampe, så behøver du ikke snyde dig selv for at se de danske kampe med andre på storskærm. Her får du en oversigt.

Corona-pandemien har sat sit spor på det kommende EM, der begynder på fredag.

Begrænsinger på stadion og aflysningen af storskærmsarrangementet på Rådhuspladsen satte en lille stopper for euforien, men efterhånden bliver der åbnet op i det danske land, og det betyder, at det ikke er umuligt at se EM-kampe uden for i det forhåbentlig gode vejr.

Her får du en oversigt over nogle af de forskellige arrangementer, der finder sted i landets fire største byer.

Øksnehallen, København

Kvægtorvet ved Øksnehallen kommer til at danne rammen som officiel UEFA EURO 2020 Fan Village. Her vises alle kampene under EM på storskærme, mens der vil være barer og foodtrucks, så du kan få stillet tørsten og sulten. Vær opmærksom på, at det kræver billet for at få adgang. Billetsalget åbner 8. juni klokken 10.

Corona-regler: Der er kun adgang til arrangementet mod forevisning af gyldig billet og gyldigt coronapas.

Billetter: https://www.copenhageneuro2020.dk/

Pris: Gratis, du kan booke 4 billetter ad gangen til hver kamp.

Kapacitet: Der er plads til 1200 gæster per kamp.

Ofelia plads, København

På Kvæsthusmolen ved siden af Skuespilhuset i det indre København finder du den officielle EM-fanzonen på Ofelia Plads. Her vil der også være madboder, barer og daglige aktiviteter. Også her kræver det billet for at komme ind. Billetsalget åbner 8. juni klokken 10.

Corona-regler: Gæster skal fremvise coronapas samt ID ved adgang til pladserne. Der vil være testcenter ved siden af Ofelia Plads

Billetter: https://www.copenhageneuro2020.dk/events/football-village/menu/billetter/ 

Pris: Gratis, du kan booke 4 billetter ad gangen til hver kamp.

Kapacitet: Der er plads til mellem 500 og 1000 mennesker.

Hafnia Hallen, København

Hafnia-Hallens store indendørs plæne giver danner rammen om alle EM-kampene, der smides op på deres 261 tommer storskærm. Det er ikke tilladt at medbringe egne drikke- eller madvarer, men på stedet kan købes den obligatoriske stadionplatte eller et pitabrød med shawarma/falafel.

Corona-regler: Man skal fremvise coronapas i døren, og den skal gerne være negativ. 

Billetter: For at få adgang skal du melde dig ind som Hafniamedlem.

Pris: Gratis, billetterne fordeles efter "først til mølle-princippet".

Kapacitet: Der er plads til maksimalt 1000 gæster.

Ceres Park, Aarhus

På AGF's stadion i Aarhus vil det også være muligt at komme ind og se de danske slutrunde-kampe på storskærme. Der vil blive opsat syv storskærme. Hvis Danmark går videre, vil der også være storskærms-arrangementer til de kampe i Ceres Park.

Corona-regler: Gyldigt Coronapas samt ID er et krav for at få adgang. 

Billetter: https://shop.agf.dk/kampe

Pris: 50 kroner per billet.

Kapacitet: 500 mennesker per sektion.

Musikparken, Aarhus

"Århus’ Åbner Op" i Musikparken, og her kan du se en række udvalgte EM-kampe sammen med dine venner i et loungeområde. Arrangøren bag oplyser, at der vil være rig mulighed for at købe mad og drikke. 

Corona-regler: Ikke oplyst om det kræver coronapas

Billetter: https://www.ticketmaster.dk/artist/aarhus-abner-op-euro2020-billetter/10...

Pris: 30 kroner per billet.

Kapacitet: Maks 400 pladser

Arkaden Food Hall, Odense

I det centrale Odense slås dørene også op for de danske EM-kampe. Samtidig kan du gå på opdagelse i stedets 10 madboder og 2 barer. I løbet af slutrunden afholdes der også fodboldbanko og fodboldquiz.

Corona-regler: Alle, der ikke er fritaget, skal vise coronapas.

Billetter: https://book.dinnerbooking.com/dk/da-DK/book/index/2931/2?fbclid=IwAR3r5...

Pris: Gratis

Kapacitet: Der er plads til 312 gæster i Arkaden.

Storms Pakhus, Odense

Tyrkiet og Italien samt alle Danmarks kampe samt semifinalerne og finalen kan ses i Storms Pakhus. Der vil være storskærm både inden- og udenfor samt EM-quiz og EM-banko hhv. den 12. juni og den 21. juni.

Corona-regler: Alle deltagere skal sidde ved et bord, det er derfor ikke muligt at stå op til arrangementet.

Billetter: Siddepladserne til visningen er efter først-til-mølle-princippet.

Pris: Det er gratis at deltage.

Kapacitet: Ikke oplyst

Musikkens Hus, Aalborg

Her vil fodboldfesten foregå under åben himmel med udsigt til Limfjorden. Her vises alle de tre danske kampe, og der er mulighed for forfriskninger undervejs i baren.

Corona-regler: Musikkens Hus understreger, at man som ved alle andre arrangementer naturligvis overholder de gældende retningslinjer ved storskærmsarrangementet på Musikkens Plads.

Billetter: https://musikkenshus.dk/kalender

Pris: Det koster 175 kr. per billet til en af de tre kampe.

Kapacitet: Ikke oplyst

Kildeparken, Aalborg

Aalborg Karneval og Aalborg Kongres & Kultur Center byder velkommen til de danske EM-kampe. Her vil det også være muligt at bestille en picnickurv, der kan afhentes inden kampene begynder.

Corona-regler: Du skal vise gyldigt coronapas i indgangen.

Billetter: https://sommerikilden.dk/

Pris: Gratis

Kapacitet: 500