Video : Tipsbladet
Superliga

Efter stor sæson: Endnu en hæder til Mikael Uhre

Mikael Uhre er netop blevet kåret til Året Spiller i Superligaen.

Han kunne i forvejen skrive "dansk mester" og "Superliga-topscorer" på tjeklisten for 2020/21-sæsonen. Nu kan Mikael Uhre så tilføje endnu en titel til sit efterhånden bugnende cv.

Brøndby-angriberen er netop blevet kåret til Årets Spiller i Superligaen efter en sæson, hvor han scorede 19 mål og sparkede sit hold til det første mesterskab i 16 år.

Prisen fik han overrakt på sin ferie med kæresten. Et kamerahold fra Brøndby IF har optaget det, og man kan høre, at Uhre siger: "Hvorfor er I her?", da han får øje på kameraerne.

Derefter sætter han sig ind i den bil, han får stillet til rådighed i de kommende måneder, og ser statuetten, der følger med prisen som Årets Spiller. Uhre kigger ud på kamerafolkene: "Har jeg fået den af jer?"

- Hold kæft, hvor sygt. Det er sgu da stort, siger han, da det går op for ham, hvad han har vundet.

Det er den anden personlige hæder, som Mikael Uhre vinder oven på den forgangne sæson. Også Superligaens 12 trænere kårede ham i Tipsbladet til Forårets Profil for et par uger siden. Læs mere om kåringen her.