Video : Tipsbladet
Superliga

Medie: Superliga-stjerne afviste storklub i januar

Kamaldeen Sulemana kunne have forladt Superligaen allerede i januar.

Alt tyder på, at stortalentet Kamaldeen Sulemana forlader FC Nordsjælland og Superligaen denne sommer, men allerede i vinter havde han chancen for at rykke til en stor klub uden for Danmarks grænser.

Det skriver B.T. Sport.

Ifølge mediet bød tyske Bayer Leverkusen i januar godt 75 millioner kroner på den 19-årige kantspiller, og det tilbud skulle Kamaldeen Sulemana tage stilling til.

Da han ikke havde en fast agent dengang, lyttede FC Nordsjælland-stjernen imidlertid til flere agenter, der ville have stortalentet som klient. Og nogle af dem forklarede, at de kunne skaffe et skifte til FC Barcelona denne sommer, hvilket i sidste ende fik Kamaldeen Sulemana til at afvise Bayer Leverkusen.

Kamaldeen Sulemana ventes at skifte til en storklub denne sommer, hvor især hollandske Ajax og engelske Manchester United nævnes som de varmeste bejlere til ghaneseren, der scorede 10 gange i den seneste Superliga-sæson.

En anden FC Nordsjælland-spiller er ifølge tipsbladet.dk dog tæt på at skfite til Bayer Leverkusen. Læs mere om det her.