Video : Tipsbladet
EM

UEFA udpeger dommer til Wales - Danmark

Det bliver den tyske dommer Daniel Siebert, der skal passe fløjten i kampen mellem Danmark og Wales.

UEFA har udpeget en dommer til ottendedelsfinalen mellem Wales og Danmark, og valget er faldet på den 37-årige tysker Daniel Siebert.

Han har allerede været i aktion ved EM to gange, hvor han har dømt kampene mellem Skotland-Tjekkiet og Sverige-Slovakiet.

Til dagligt ernærer han sig som skolelærer på deltid, og det er hans første store internationale turnering, som han er med ved.

Han har dømt 124 Bundesliga-kampe siden 2007 og blev i 2014 udpeget som FIFA-dommer. Siden har han arbejdet sig op til en af UEFA højest rangerede dommere.

Daniel Siebert har givet 139 gule kort og kun et enkelt rødt kort i de 35 kampe, han har dømt denne sæson på tværs af 10 forskellige turneringer.