Video : Tipsbladet
Superliga

VB-assistent sammenligner debutant med Gravesen

Vejle-assistenten Steffen Kielstrup sammenligner Hans Høllberg med en af klubbens største legender.

19-årige Hans Høllberg fik i søndags debut for Vejle i Superligakampen mod Randers, og klubben ser et stort potentiale i midtbanespilleren. Faktisk så stort at assistenttræner Steffen Kielstrup sammenligner ham med klublegenden Thomas Gravesen. Det skriver Vejle Amts Folkeblad

Selv om Vejle tabte 0-2 mod Randers, så efterlod den unge debutant et godt indtryk på banen, hvilket blandt andet fik cheftræner Carit Falch til fremhæve hans dynamik. 

Netop den energiske spillestil er Høllbergs helt store force ifølge assistenttræner Steffen Kielstrup, som til mediet påpeger spillerens fysiske pakke som den helt store force. Netop den fysiske pakke leder Kielstrups tanker hen mod en af de største spillere, som har betrådt grønsværen i Vejle Boldklub. 

- Man kan ikke drage direkte sammenligninger med Gravesen, for han havde noget teknisk kvalitet og overblik, som Hans mangler. Det skal vi have bygget på. Men der er noget power og en motor, som er den samme, siger Steffen Kielstrup. 

Høllberg kom på banen efter 35 minutter mod Randers, og Kielstrup påpeger, at talentet er inde i en god periode i øjeblikket. Selv pointerer Høllberg, at han endnu skal vænne sig til tempoet og fysikken i Superligaen, men at troen på ham blot motiverer ham til at præstere bedre. 

Hans Høllberg har trænet med førsteholdet siden sommeropstarten.