Video : Tipsbladet
Generelle

Før Europa-kamp: Det er rigtig fodbold, det her

AGF tager torsdag aften hul på Europa, når man gæster nordirske Larne.

I sidste sæson måtte århusianske AGF nøjes med bare to europæiske kampe, for grundet pandemien var det ikke returkampe, man spillede i kvalifikationen til Europa League. 

Returkampene er tilbage til denne sæson, og det glæder AGF-træner David Nielsen. Det siger han til Århus Stiftstidende.

AGF er denne gang med i Conference League-kvalifikationen, og i første omgang venter et opgør ude mod Larne fra Nordirland. Der returkamp om en uge, og det er selvsagt opgør, som AGF skal vinde samlet.

- Altså, det er jo rigtig fodbold, det her. Det er jo det, man gerne vil. Man vil gerne have to chancer for at gå videre, fortæller David Nielsen til Århus Stiftstidende om opgøret mod Larne.

Der er kampstart 20.30 dansk tid, og går AGF videre fra opgøret mod Larne, skal man møde Pacos de Ferreira fra Portugal, der i sidste sæson sluttede som nummer fem i den hjemlige liga.

AGF åbnede Superligaen med 1-1 mod Brøndby, og allerede på søndag venter en udekamp mod FC Nordsjælland.