Video : Tipsbladet
Superliga

Utilfreds Faghir: Derfor overså dommeren straffe

Wahid Faghir ærgrer sig over, at han ikke faldt i feltet til sidst i kampen.

Vejle spillede søndag eftermiddag 2-2 mod Brøndby, men det kunne godt være endt med en sejr, da Wahid Faghir i sidste øjeblik af kampen kom frem til en stor chance, hvor han samtidig var i duel om bolden med Simon Hedlund. Dén episode mente VB'eren efterfølgende skulle have givet et straffespark.

Det fortæller han i et interview med Canal 9.

- Jeg føler, at bolden kommer ned, og jeg får kroppen ind foran ham for at skabe plads til mig selv, og så kan jeg bare mærke, at han river min arm ned. Jeg føler klart, at der er et straffespark i den her situation, selvom jeg ikke kaster mig - og det er nok derfor dommeren ikke mener, at der skal være straffespark, siger han og fortsætter:. 

- Men derfor synes jeg stadig, at man skal kigge den igennem og se, at jeg skal have et straffespark, fortæller Faghir.

Vejle-angriberen ærgrer sig derfor ikke så underligt over, at han ikke lod sig falde.

- Nu gør man da, når jeg ikke scorer. Men jeg ville da gerne have scoret, og når jeg ser den igen nu her, så mener jeg, at der er et kæmpe straffespark, lyder det fra Wahid Faghir. 

Situationen til sidst i kampen kan ses i videoen øverst i artiklen.

I det hele taget var han da også blandt de Vejle-spillere, som var mest iøjenfaldende. Læs mere om det her.