Video : Tipsbladet
Champions League

Stor Chelsea-profil misser vigtigt opgør

Thomas Tuchel må undvære en af sine bærende spillere i de kommende kampe.

Det bliver uden N'Golo Kanté, når Chelsea onsdag aften brager sammen med Juventus i Champions League-gruppespillet.

Det erfarer Goal.

Ifølge Goal er den franske midtbanespiller blevet syg. Uden at blive mere konkret på, hvordan Kanté er blevet syg, skriver mediet, at han hverken kan spille onsdagens opgør mod Juventus eller Premier League-kampen mod Southampton på lørdag.

Af den grund er der mulighed for, at spillere som Ruben Loftus-Cheek eller Saúl kan få nogle minutter.

Juventus må også undvære en række profiler til opgøret, da både Alvaro Morata og Paulo Dybala sidder ude med skader. Det samme gør Arthur og sommerindkøbet Kaio Jorge.

Kampen fløjtes op klokken 21.00.