Video : Tipsbladet
Ligue 1

Nu bryder Mbappé tavsheden om misset Real-skifte

Kylian Mbappé sætter nu ord på, hvad der skete i sommer.

De fleste havde måske forventet at se den franske superstjerne Kylian Mbappé i Real Madrid denne sommer, men i stedet endte det offensive es med at blive i Paris Saint-Germain.

Siden transfervinduet lukkede i, har han ikke haft meget lyst til at tale om den missede mulighed for at komme til Real Madrid, men nu åbner han for første gang en lille smule op over for den franske sportsavis L'Equipe.

- Jeg var lidt skuffet, ja. Når din ambition er at komme videre, og du ender med at blive, så er du ikke glad. Men jeg er hurtigt kommet videre, siger han blandt andet, inden han fortsætter:

- Jeg taler om et skifte til Real Madrid. De kom med et tilbud. Og siden da har folk snakket meget. Blandt andet at jeg skulle have sagt nej til seks eller syv tilbud om en kontraktforlængelse. Det passer simpelthen ikke. Folk sagde jeg ikke snakkede med træneren og præsidenten. Det passer heller ikke. Og så skulle jeg have lavet ballade i omklædningrummet. Det passer heller ikke, siger Mbappé og afslører deruover, at det kun var et skifte til Real Madrid, der var interessant for ham.

Kylian Mbappé har kontraktudløb med Paris Saint-Germain næste sommer.